23948sdkhjf

Her åbner Svane en helt nyopført køkkenbutik

Franchisetager og indehaver Carsten Eriksen ser frem til at vise forbrugerne fremtidens køkkendesign, når Svane Køkkenet Odense officielt indvier sin nye køkkenbutik på Rødegårdsvej med Grand Opening den 9. september.

Svane Køkkenet i Odense er vokset ud af reden på Rødegårdsvej 180 og har bygget nyt domæne på Rødegårdsvej 209.

I den nyopførte erhvervsejendom kan forbrugerne opleve fremtidens køkkenbutik i et eksklusivt miljø i stueetagen, og på førstesalen kan professionelle bygherrer få rådgivning om køkkener til alle typer af boligejendomme.

Svane Køkkenets koncept- og designansvarlige, arkitekt MAA Rolf Birk, har i et tæt samarbejde med teamet i Svane Køkkenet i Odense skabt det nye butikskoncept:

- Forud for udviklingen af det nye butikskoncept har vi gjort os mange tanker om, hvordan vi bedst giver forbrugerne masser af inspiration til indretningen og oplevelsen af de mange muligheder, som Svane Køkkenets program tilbyder til både køkken, bad og garderobe, siger franchisetager og indehaver Carsten Eriksen.

Viser spændvidden

Når Svane Køkkenet i Odense officielt åbner den 9. september, kan forbrugerne opleve en 1000 kvadratmeter stor køkkenbutik og lade sig inspirere af mere end 50 miljøer med køkken- bad- og garderobeløsninger - alle indrettet med det nyeste inden for hvidevarer, udstyr og accessoires:

- Vi tror på, at mange boligejere er klar til at investere i det unikke køkken og gennemføre indretningen med lækre armaturer, hvidevarer, lamper og spisestuemøbler. Derfor har vi indrettet fire fuldt møblerede køkkenmiljøer, hvor vi viser accessoires, lamper og hvidevarer. Men vi viser også mange mindre køkkenløsninger, påpeger Carsten Eriksen.

- Med et brand, der spænder så bredt, forventer vi at kunne fortsætte vores vækst i salget til private kunder. Samtidig har vores erhvervsafdeling fat i mange spændende boligprojekter.

Carsten Eriksen har siden overtagelsen af Svane Køkkenet i Odense i 2010 skabt en markant vækst. Butikkens omsætning er tidoblet, og medarbejderstaben er udvidet fra fem til nu 30 medarbejdere.

Stærk position på Fyn

Svane Køkkenets kædechef Torben Nielsen ser frem til den officielle åbning af det nye butikskoncept i Odense, og glæder sig især over den styrkede markedsposition, som kæden har opnået på Fyn:

- Takket være dygtige franchisetagere i både Odense og Svendborg står vi i dag stærkt på Fyn. I Svane-kæden satser vi i disse år stort på at dække hele Danmarkskortet og skabe flotte konceptbutikker, hvor forbrugerne får den fulde oplevelse af vores innovative, danske køkkendesign, siger kædechefen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082