23948sdkhjf

Hoteller og restauranter skruer markant op for økologien

På et år er salget af økologi til blandt andet restauranter steget med 21 procent til i alt 2 mia. kroner viser nye tal.
Det er ikke kun i butikkerne at økologiske fødevarer oftere ryger i indkøbsvognen.

Også køkkenerne på landets sygehuse, børnehaver, plejehjem, kantiner, restauranter, hoteller og andre storkøkkener går i stigende grad efter det røde Ø-mærke, når de bestiller varer.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser at økologiske varer udgjorde 9,2 pct. af det samlede salg af madvarer til foodservice i 2016, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Det er en stigning på 21 procent i forhold til året før og viser, at efterspørgslen på økologi i de danske professionelle køkkener har været markant stigende siden de første officielle statistikker blev indført.

Det glæder Landbrug & Fødevarer

- Vi er enormt positive overfor den udvikling. Det viser at de professionelle køkkener i større og større grad er villige til at betale mere for de råvarer, som de tillægger en merværdi. Og det er ikke kun til glæde for de økologiske landmænd, men for alle landmænd der gør sig umage med at producere fødevarer af høj kvalitet til de danske køkkener, siger Andreas Buchhave Jensen, chefkonsulent, Afsætning, Ernæring og Markedsudvikling, Landbrug & Fødevarer.

Statistikken for 2016 viser, at de offentlige køkkener og kantinerne fastholder og udvikler deres store andel af økologi. Men det segment der virkelig har rykket udviklingen fra 2015-2016 er hotellerne og restauranterne.

- Hoteller og restauranter er det klart største segment inden for professionelle køkkener og det har været lidt bagefter de andre grupper, så at de begynder at rykke på sig, det tegner meget lyst for en fortsat positiv udvikling, siger Andreas Buchhave Jensen.

Og den positive tendens fortsætter i 2017, vurderer Landbrug & Fødevarer

- Vi forventer, at salget af økologi til foodservicesektoren fortsat vil stige markant i år. Et realistisk skøn er at der i 2017 vil blive solgt økologi for op mod 2,5 mia. kr. til foodservicesektoren, siger Andreas Buchhave Jensen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11