23948sdkhjf

Festival-Kvickly blev en succes på Smukfest

Man skal ikke gøre det for pengenes skyld, men der er mange andre fordele, råder varehuschef.
Det er ikke nogen guldgrube, og det kræver meget arbejde at drive en pop-up dagligvarebutik på en festival, skriver Butikslederen.

Det fortæller varehuschef for Kvickly i Skanderborg, som for andet år i træk var til stede under Smukfest, der blev afholdt for nyligt.

Til gengæld er det en oplevelse for medarbejderne, og det styrker i høj grad brandet med en festivalbutik.

- Vi havde lidt erfaring fra sidste år at tære på, og det kom os til gode. Fx havde vi fået pølsehorn på programmet, og dem solgte vi 30.000 af, fortæller varehuschef i Coop Kvickly Skanderborg, Jacob Ring, der var en del af styregruppen for butikken.

Udover 30.000 pølsehorn sendte medarbejderne 10.000 mikroovnsretter over disken, og der blev solgt 4200 flasker kildevand, 5349 flasker Cocio, 2833 poser isterninger og 1800 dåser Cup Noodles samt masser af øl, sodavand, campingudstyr, personlig pleje og lignende.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.169