23948sdkhjf

Lov om små reklameskilte rammer gårdbutikker

Skiltene er så små, at mange bilister ikke når at se dem, når de suser forbi på landevejen. Det går ud over salget af friske, lokale råvarer.
Du kender det sikkert. Du kører på landevejen og er på jagt efter gårdbutikker, der sælger jordbær, kartofler eller ærter, men hvis du ikke ser skiltene, går du glip af friske grøntsager og frugter til middagsbordet.

Lige præcis den situation ærgrer mange af landets gårdbutikker, som der ifølge Danmarks Statistik er 1816 af. Skiltelovgivningen om reklamer i det åbne landskab betyder nemlig, at gårdbutikkerne kun må sætte skilte op, der i størrelse svarer til en tv-skærm på mindre end 32 tommer.

Det fortæller DR Sjælland.

Ved Holme Olstrup uden for Næstved har ægteparret Aase og Lars Jørgen Jensen for et par uger siden fået besked af Vejdirektoratet om, at de skal sætte mindre skilte op for deres stand og de har allerede mærket et fald i salget

- Vores jordbærsalg er halveret, siger Lars Jørgen Jensen.

Viceformand, Lone Andersen fra Landbrug og Fødevarer melder om mange gårdbutikker landet over, der klager deres nød over den lovmæssige størrelse på skiltning

- De vil jo gerne have lov at reklamere med et skilt, som man kan se, siger hun.

Vejdirektoratet håndhæver skiltningen på statsveje. Områdechef Gertrud Knudsen forklarer:

- Minimumskravet skyldes et hensyn om ikke at have for store reklamer i det åbne landskab.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094