23948sdkhjf

Festival redder den lokale handel

Rudkøbing lever fedt af festivaluge.

Uden Langelandsfestival ville der næppe været et livligt handelsliv i Rudkøbing. Sådan lyder det fra den lokale handelsstandsforening, som TV2 Fyn har talt med.

For nogle af butikkerne er det nemlig ugerne op til og under Langelandsfestival, der sikrer årets omsætning. 

- Vi har en del specialforretninger i Rudkøbing, som øen strengt taget ikke har omsætning til. Men travlheden under festivalen gør, at de kan holde åbent resten af året, siger Kim Behnfeld Jensen, formand for Rudkøbing Handelsstandsforening til TV2 Fyn.

30 procent stigning
Kim Behnfeld Jensen er, udover sit formandskab, også uddeler i Superbrugsen i Rudkøbing, og her mærker de tydeligt, at der er festival i byen.

- Vi har ekstra travlt i øjeblikket. Vores omsætning stiger med cirka 30 procent i de to uger, hvor festivalen står på, hvis vi sammenligner med ugen efter, hvor der også er masser af turister, siger Kim Behnfeld Jensen.

Hvad er det især, festivalgæsterne går efter?

- Det er meget spiritus og nem frokost, men vi har også rigtig travlt i grøntafdelingen, hvor det især er ærter i bælg og nektariner, folk vil have. Sidste år solgte vi sindssygt mange vandmeloner, men jeg tror desværre ikke, vejret er til det i år, siger Kim Behnfeld Jensen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099