23948sdkhjf

Bolia fortsætter fremmarchen i Europa

Bolia sætter fuld blus under ekspansionskedlen - senest med en nyåbnet flagship store i Belgien.

Den danske designkæde Bolia er for alvor gået på jagt efter nye markedsandele rundt om i verden. I det kommende år er ambitionen således at åbne en til to nye Bolia-butikker hver måned - senest har kæden åbnet sin første konceptbutik i Belgien.

Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Den nye butik i Belgien er placeret i centrum af byen Gent i en 700 år gammel kirke og er nummer 45 i rækken af Bolia-butikker.

Ifølge designkæden selv er interessen for skandinavisk design stor i landet, og butikken har allerede fået en varm velkomst.

- Vi fortsætter med at udforske kreativiteten – både i vores stærke designkollektioner, men også i måden at tænke butikker på. Det er vores nye butik i Gent et strålende eksempel på. Det kommende år vil byde på endnu flere store butiksoplevelser, der understøtter vores hidtil stærkeste og mest ambitiøse kollektion, som lanceres til august. Vores ambition er at give vores kunder en oplevelse i verdensklasse, og vi glæder os til at løfte sløret for det hele til efteråret, fortæller Lars Lyse Hansen, CEO i Bolia International A/S.

Udover den nyeste butik i Belgien har Bolia i juni måned desuden slået dørene op til endnu en butik i Lausanne, Schweiz.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11