23948sdkhjf

Kontanter florerer i sommerferien

Danskerne vil gerne have kontanter med på ferie.
Det er surt at stå på feriedestinationen med favnen fuld af varer og opdage, at kiosken ikke tager betalingskort. Derfor forbereder mange danskere sig hjemmefra ved at hæve gode mængder af den relevante valuta, inden ferien går i gang.

Danskere fra 35 år til 64 år hæver næsnten 20 procent. flere kontanter i juli, viser en undersøgelse fra Danske Bank. Det svarer til, at danskerne i gennemsnit hæver 500 kroner mere i juli i forhold til august.

- I Danmark kan man bruge kortet alle steder, men sådan er det ikke i mange andre lande. Hellere ikke nødvendigvis i de andre europæiske lande. Derfor tager mange kontanter med på ferien, for det er superærgerligt at stå uden penge, siger privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen til Berlingske Business.

Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen fremhæver, at der er både fordele og ulemper ved at have kontanter med på ferie.

- Hvis man har kontanter med, så er fordelen, at man i langt højere grad kan styre sit forbrug. Man kan se, hvornår pungen er tom, og der er ikke nogen gebyrer ved brug af kontanter, siger Morten Bruun Pedersen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079