23948sdkhjf

Reinert-familien har overtaget Endless Jewelry

Reinert-familien overtog Jesper 'Kasi' Nielsens smykkefirma kort efter krakket.

Smykkevirksomheden Endless Jewelry, der blev startet af Jesper 'Kasi' Nielsen tilbage i 2013, blev i efteråret 2016 erklæret konkurs. 

Nu står familien Reinert, der er blevet rig på at producere og sælge maling, imidlertid frem og fortæller, at familien overtog Endless Jewelry kort efter krakket.

Det skriver Børsen.

Familien har holdt lav profil, fordi de ønskede at danne sig et overblik over domæner og varemærker. Ifølge Børsen er det ikke planen at åbne flere butikker. I stedet skal smykkerne sælges via nettet.

- Det med at lave butikker og andet er ikke en økonomisk farbar vej. Vi tror på, at dette Endless-koncept kan blive en succes under vores mere neddæmpede idéer om at drive en sund forretning, skriver Joen Reinert i en mail til Børsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093