23948sdkhjf

Solidt tredje kvartal styrker Chr. Hansens forventninger

Chr. Hansen leverer en omsætningsvækst på 11 procent i tredje kvartal af det forskudte regnskabsår 2016/17.
Det skrider fremad som planlagt for Chr. Hansen A/S, der blandt andet producerer ingredienser til fødevarekoncerner.

Selskabets regnskab for tredje kvartal viser, at der er lykkedes at fastholde den forventede vækst i salget og endda overgå den en smule.

Omsætningen steg til 278 millioner euro, svarende til en vækst på 11 procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Det betyder, at ledelsen godt tør snævre forventninger til væksten for hele året en smule ind.

Hvor man før forventede, at den organiske vækst ville ende mellem 8 og 10 procent, indsnævres spændet nu til at ligge mellem 9 og 10 procent.

Resultatet før skat blev også 12 procent bedre end sidste år og lød på 58 millioner euro.

Og administrerende direktør Cees de Jong fremhæver i forbindelse med regnskabet, at udsigterne på længere sigt også er gode.

- Det er spændende at iagttage vores markante fremskridt inden for det humane mikrobiom, hvor vi for nylig har udvidet vores bibliotek af bakteriestammer med førende kandidater, der er målrettet til gastrointestinal, immunologisk og metabolisk sundhed.

Chr. Hansen er i færd med at udbygge produktionen af bakteriekultur til mejeriindustrien i København.

Forventningen er, at man kan tage de nye faciliteter i brug senere på året.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094