23948sdkhjf

Tilfredse medarbejdere tjener flere penge til virksomheden

Glade og tilfredse medarbejdere fører til større indtjening og bedre afkast for virksomhederne. Det viser ny forskning.
Private og offentlige servicevirksomheder med en høj grad af medarbejdertilfredshed, ledelseskvalitet og oplevet retfærdighed har også en høj grad af innovation og er bedre til at skabe værdi og tjene penge.

Det viser en ny undersøgelse af australske servicevirksomheder fra et internationalt forskningsteam med CBS-økonomiprofessor Jan Mouritsen, som den danske deltager. Undersøgelsen er publiceret i Public Money & Management.

Det skriver Magisterbladet .

- Vi har undersøgt social kapital i 77 australske servicevirksomheder og derefter undersøgt, om den sociale kapital påvirker værditilvæksten. Og det gør den. Vi kan samtidig se, at virksomheder med en høj grad af social kapital også har mere innovation, vidensdeling og fleksibilitet blandt medarbejderne, fortæller Jan Mouritsen.

Faktisk tyder tallene i undersøgelsen på, at virksomheder kan forøge deres produktivitet med op til 13 procent, hvis de forbedrer deres sociale kapital.

Alex Edmans, professor i finansiering ved London Business School, offentliggjorde i 2011 et forskningsresultat, der også dokumenterer en sammenhæng mellem social kapital og produktivitet.

Hans forskning viste ikke blot, at der er en klar forbindelse mellem høj medarbejdertilfredshed og højt aktieudbytte, men også, at høj medarbejdertilfredshed fører til et højt aktieudbytte.

Som empiri brugte Edmans listen 100 Best Companies to Work For in America, som magasinet Forbes hvert år udgiver i samarbejde med konsulent- og analysevirksomheden Great Place to Work.

- Hvad fandt jeg så ud af? Jeg fandt ud af, at de 100 virksomheder har et 2-3 procent bedre aktieudbytte – årligt – end andre virksomheder. Kort fortalt: Virksomheder, der behandler deres ansatte bedre, klarer sig bedre, som han forklarede i en såkaldt TED-talk i 2015.

TED er en amerikansk konferencearrangør og medieorganisation, der distribuerer gratis talks af forskere under mottoet “Ideas worth spreading”.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11