Sådan undgår du at ansætte illegal arbejdskraft
Jobansøgeren til en stilling hos Niebuhr Gears havde ikke bare en god anbefaling fra sin tidligere arbejdsgiver i Danmark. Han havde også et dansk CPR-nummer og indbetalte både skat og pension.
Tandhjulsproducenten Niebuhr Gears ansatte derfor manden i 2010. Inden da havde virksomheden uden problemer beskæftiget udlændinge fra forskellige lande.
Den nye ansættelse gik også fint. Lige indtil finanskrisen ramte, og virksomheden i 2013 var nødt til at afskedige medarbejderen, som var flyttet til Danmark fra Rusland tilbage i 1999.
- Han havde været i en anden ansættelse før, hvor vi tog referencer på ham. Der var intet på ham, og intet der gjorde ham mistænkelig. Vi anede ikke noget. Det var først, da han stoppede, at vi fik tilsendt en kæmpe bøde, siger Rasmus Niebuhr, CEO, Niebuhr Gears.
Bøden lød på 430.000 kr.
Arbejdsgiverens ansvar
Niebuhr Gears er langt fra den eneste danske virksomhed, der mod hensigten har beskæftiget illegal arbejdskraft. Det er nemlig ikke altid let at afgøre, om en jobansøger opholder sig illegalt i Danmark, men det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at man ikke ansætter illegal arbejdskraft. Og det kan have store konsekvenser, hvis det ikke er i orden.
- Bødestraffene er ganske hårde, så det har en økonomisk konsekvens. Men det kan også betyde, at virksomheder mister deres fasttrack certificering og dermed får sværere ved at hente folk i udlandet fremover, siger underdirektør Steen Nielsen, Dansk Industri.
Arbejdsgiveren kan blive straffet med fængsel i op til to år eller bøder på op til 20.000 kr. per påbegyndt måned for hver person, der har været beskæftiget ulovligt.
Svært at gennemskue
Danske virksomheder kan uvidende indbetale løn og skat for medarbejdere i årevis, mens myndighederne godt ved, at de er illegale.
- Der er ingen, der gør virksomheden opmærksom på, at der er problemer. For en ansat, der har mistet arbejds- og opholdstilladelse, vil en virksomhed fortsat kunne udbetale løn, som der også betales skat af, uden at eksempelvis Skat fortæller virksomheden, at arbejdstilladelsen er ugyldig, siger Steen Nielsen.
Selv hvis jobansøgeren fremviser en arbejdstilladelse ved ansættelsen, skal virksomheden hele tiden holde sig opdateret på tilladelsernes status.
- Opholds- og arbejdstilladelsers status kan ændre sig hele tiden, og virksomheder mangler helt grundlæggende information, siger Steen Nielsen.
Når virksomheder ansætter udenlandske medarbejdere, skal de derfor sørge for at kontrollere, om den ansatte har arbejds- og opholdstilladelse i orden. Derudover skal de også løbende følge op på, om der sker ændringer i tilladelsen. Især det sidste er administrativt bøvlet.
Myndighederne skal matche oplysninger
Hos Niebuhr Gears kom den store bøde som et chok, og de mente, at den var urimelig.
- Jeg er helt med på, at man ikke skal lave social dumping, men det her gav ingen mening. Myndighederne havde en besynderlig tilgang til sagen, og de var meget hovne, da vi kontaktede dem. De sagde, at der ikke var noget at gøre, siger Rasmus Niebuhr.
Virksomheden hyrede derfor en advokat, og sagen endte med et forlig, hvor virksomheden betalte en bøde på 50.000 kr.
Virksomheden mener stadig, at forliget var uretfærdigt, da de ikke har nogen relation til løndumping, men valgte at acceptere forliget, da de ikke ville bruge mere tid på at føre retssag.
Dansk Industri mener også, at myndighederne skal gøre noget, for problemet kan relativt ukompliceret blive løst. I dag ligger oplysningerne om lønindbetalinger, skat og arbejds- og opholdstilladelser nemlig i forskellige offentlige systemer, og ved at sammenkøre oplysningerne kan man løse problemet.
- Det er i virkeligheden ikke nogen kompliceret opgave at få matchet oplysningerne via CPR-nummeret. Ud fra det vil man kunne lave et system, der med det samme gør en virksomhed opmærksom på, at man har udbetalt løn til en ansat uden arbejdstilladelse, siger Steen Nielsen.
Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business - http://www.di.dk/dibusiness
| Undgå bøvl og bøder |
