23948sdkhjf

Stor insektordre gav behov for automation

Larverne skal nu ristes automatisk efter succes hos Dansk Supermarked.

Den aarhusianske insektvirksomhed Enorm er for alvor ved at få hul igennem til forbrugerne. Siden februar har virksomhedens insektsnacks været til salg i 13 Føtex Food-butikker, og salget har været så tilfredsstillende, at aftalen med Dansk Supermarked nu kommer til at omfatte alle Bilka-varehuse og Føtex-butikker landet over. 

Aftalen med Dansk Supermarked har givet travlhed i den lille virksomhed, som er i fuld gang med at opskalere produktionen med økonomisk støtte fra Innovationsfonden.

Lige nu er de i samarbejde med Teknologisk Institut ved at teste udstyr, der måske kan komme til at tegne aarhusvirksomhedens videre produktion. 

30 kilo larver om dagen
I dag ristes de importerede melorme på en stor kipsteger ved Nordisk Tang i Grenaa. 

Her kan Enorm riste 30 kilo larver om dagen. De lovende salgstal og den begrænsede kapacitet i produktionen fik Enorm til at søge Innovationsfonden om tilskud til blandt andet at udvide produktionen, og fonden har valgt at bevilge 230.000 kroner.

- Vi kommer til at riste larverne med en mere automatiseret løsning, der kan håndtere større mængder. Forsøgene går over alle forventninger, så vi glæder os til at gå over til den nye produktionsmetode efter sommerferien, siger Lasse Hinrichsen.

Rister på Teknologisk Institut
Lasse Hinrichsen tilføjer, at Enorm i første omgang ikke investerer i eget udstyr men har i sinde at lønproducere på andres maskiner. Aktuelt har tomandsvirksomheden gang i nogle forsøg på Teknologisk Institut, hvor han mener, at produktionen i hvert fald indledningvist kommer til at foregå. 

Mange er klar til insekter
Enorm drives af de to unge iværksættere Lasse Hinrichsen og Jane Lind Sam fra deres kontor i Agro Business Park i Aarhus.

- Det er fedt, at danskerne har taget så godt imod produktet. Det vidner om, at mange er klar til at spise insekter. Mange synes, det er spændende at smage noget nyt og kender også til de bæredygtige og sundhedsmæssige fordele ved insekter, siger Jane Lind Sam.

Enorm er også i gang med at udvide sit sortiment med blandt andet Insektknæk og Insektbar. Her bruger virksomheden insektmel som ingrediens.

Sortimentet omfatter insektsnacks i to varianter, chili og sourcream & onion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065