Spioner skal afsløre tobakssyndere
Efter aviskampagne indfører Coop tiltag, der skal hindre unge i at købe smøger.
Det får nu Coop til at gribe i egen barm og indføre en række tiltag, der skal forhindre de unge i at købe cigaretter, skriver Politiken.
Blandt andet skal kassemedarbejderne i Coops butikker bære et badge, hvor der står, at kunder skal vise ID ved tobakskøb.
Derudover har virksomheden hyret et firma, der skal sende unge i alderen 15-17 ud i butikkerne for at tjekke, om de lever op til reglerne.
- Politikens kampagne har uden tvivl belyst problemets omfang og været med til at sætte ekstra turbo på aktiviteter i Coop, samt øge antallet af aktiviteter, skriver Signe D. Frese, Coops direktør for social ansvarlighed i en mail.
Flere andre kæder har indskærpet over for medarbejderne, at de ikke må sælge tobak til personer under 18 år.