Halvandet års fængsel for cigaretrøveri
To unge mænd dømt for to røverier mod samme købmand.
Det var købmanden i Stenderup ved Grindsted, som det i begge tilfælde gik ud over, og samlet set fik de to røvere fat i 96 pakker cigaretter.
Den 18-årige blev idømt halvandet års fængsel, mens den 20-årige fik et år og tre måneder.
Begge røverier blev gennemført ved hjælp af attrap-pistoler, og de to unge mænd blev blandt andet fanget med offentlighedens hjælp.