23948sdkhjf

Købmænd kigger i krystalkuglen på Folkemødet

De Samvirkende Købmænd inviterer til en rejse ind i fremtidens forbrug, forbrugere og måske færre bøvlede afgifter.
På Grønbechs Hotel midt i Allinge medvirker topchefer fra REMA 1000 og Dagrofa i hver sin paneldebat med minister, producent, livsstilsekspert, trendforsker, økonom og NGO'er.

Det bliver til et kig i krystalkuglen for at forstå, hvor det politiske forbrug er på vej hen, og hvad der rører sig hos forbrugerne.

Det skriver DSK - De Samvirkende Købmænd - i en pressemeddelelse.

Den tredje debat på hotellet lægger op til et kritisk syn på mange af de punktafgifter, som savner logik og giver virksomheder administrativt bøvl med begrænset provenu for statskassen.

- Folkemødet er en fantastisk ramme for det uformelle møde mellem folket og politikerne, selv om det lidt sarkastisk bliver betegnet som DJØF'ernes svar på Distortion eller Roskilde Festival, siger adm. direktør John Wagner, De Samvirkende Købmænd.

Som uddannet journalist, tidligere partisekretær for Det Konservative Folkeparti og gennem mere end 20 år lobbyist for danske købmænd glæder han sig for 6. gang til at deltage i såvel egne debatter på Grønbechs Hotel som debatter hos konkurrenter, brancheorganisationer, medier og partier.

Udover debatterne på Grønbechs Hotel deltager DSK i debatter om børns sundhed, dyrevelfærd og tobakkens fremtid.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106