23948sdkhjf

Digitalt billed-ID samler branchen om aldersgrænser

I dag står 14 organisationer og virksomheder frem med ønsket om at sætte fokus på en bedre ID-kultur i Danmark.
Hvad har Danske Spil, Tobaksproducenterne, Nærbutikkernes Landsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Bryggeriforeningen, Horesta, De Samvirkende Købmænd, Coop, Rema 1000, 7-Eleven, Dansk Erhverv, Alkoholpartnerskabet, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark og Goda til fælles?

De ønsker alle mere fokus på håndhævelsen af aldersgrænser, når det kommer til salg af spil, alkohol og tobak.

Derfor lancerer de 14 partnere i dag en kampagne, der tager fat på netop aldersgrænser og samtidig fortæller om app'en Smart ID.

Det fortæller Danske Spil i en pressemeddelelse.

Smart ID er et digitalt billed-id, der skal gøre det lettere at vise sin alder. Det er samtidig første skridt på vejen mod en kulturændring, der gør det langt mere acceptabelt at spørge om alder.

Smart ID er udviklet af Danske Spil, der nu går sammen med repræsentanter fra alle dele af branchen for at udbrede kendskabet til app'en og kickstarte debatten om håndhævelse af aldersgrænser.

App'en er gratis og gør det nemt at vise sin alder og nemt at identificere, om en kunde overholder aldersgrænserne.

Smart ID er et supplement til anden billedlegitimation såsom pas og kørekort.

Smart ID kan downloades og bruges som legitimation nu.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11