Cheføkonom i Saxo Bank: Danmark bør indføre borgerløn
Hvis vi for alvor skal rykke mennesker fra offentlig forsørgelse til job, skal Danmark indføre borgerløn, mener cheføkonom i Saxo Bank Steen Jakobsen
Modelfoto: Colourbox
- Det vil efter min mening skabe mere social dynamik og bør – ideologisk og praktisk – have støtte både på venstre- og højrefløjen, siger han til Information.
Hvis staten sikrer alle borgere en grundløn – uanset om de arbejder nul, fem eller 37 timer om ugen – vil det skabe tryghed på arbejdsmarkedet og bringe flere i job, mener Steen Jakobsen.
- Med borgerløn vil man ikke blive straffet, som i det danske velfærdssystem, hvor man bliver trukket i ydelse, så snart man får et job på fem timer om ugen,« siger han. It makes no sense, at man forsøger at blive arbejdsmarkedsklar og så bliver straffet for det.«
Borgerløn kan indrettes på mange måder, men betyder grundlæggende, at staten sikrer alle en fast indkomst uden at stille modkrav. Steen Jakobsen peger på den såkaldte ’negativ indkomstskat’ som en god model. Her er borgere, som tjener mindre end en politisk fastsat indkomstgrænse, fritaget fra at betale skat – de får derimod udbetalt et tilskud fra staten.
Kritikere har længe peget på, at en fast overførsel fra staten kan få danskerne til at blive liggende på sofaen i stedet for at gå på arbejde. Men det tror Steen Jakobsen ikke på:
- Jeg er i 30 lande om året, og jeg har aldrig mødt nogen, som er dovne. Alle ønsker at arbejde. Vi er alle egoistiske, men vi også drevet af at være del af noget større.
I forrige uge fortalte Saxo Bank-stifter Lars Seier Christensen – som i årevis har støtte Liberal Alliance økonomisk – at også han er åben over for borgerløn. Men på Christiansborg er Liberal Alliance »fuldstændig uenige« og kalder borgerløn »principielt forkert«.
- De penge, som staten udbetaler, er opkrævet fra andre mennesker,« siger finansordfører Joachim B. Olsen til Information. »Idéen om, at man får penge uden at yde en indsats – at man har ret til andres penge uden, at der bliver stillet modkrav – det er ikke fornuftigt.
Hos Alternativet, der længe har talt for borgerløn, glæder man sig over Saxo Banks udmelding.
- Den liberalistiske og den mere tillidsprægede tænkning kan mødes i sådan et forslag, siger finansordfører Josephine Fock. »Det er interessant, og jeg er kun glad for, at der kommer flere stemmer og perspektiver i debatten om borgerløn.«
Under den franske præsidentvalgkamp har Socialisternes kandidat Benoît Hamon talt for borgerløn, og der foregår allerede forsøg med borgerløn i lande som Indien, Brasilien, USA, Holland og Finland.
Økonomiprofessor på Aarhus Universitet, Philipp Schröder, mener dog slet ikke, at der er behov for borgerløn i Danmark.
- Man skal lige vente, til man har et problem, siger han til Information. »Borgerløn kan især være et svar på en voldsomt stigende arbejdsløshed, og vi har jo ikke ligefrem massearbejdsløshed.«
Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet, mener, at borgerløn er »enten en kæmpestor spareøvelse eller så dyrt, at det bliver utopisk«.
- Hvis man forestiller sig, at der ikke skal være andre indkomstoverførsler end borgerløn – hvis sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagene og så videre skal erstattes af en borgerløn – så vil det være et kæmpe fald i indkomst for rigtig mange mennesker. Og hvis alle de ydelser, der findes i dag, skal bibeholdes, så bliver det økonomisk utopi, siger Nina Smith til Information.
Steen Jakobsen forudsiger, at den korteste vej til borgerløn går via en international økonomisk krise.
- Det eneste tidspunkt, vi får en reelt forandringsvillighed, er ved kriser. Så en international recession er det bedste, der kan ske for borgerlønsbevægelsen.
Og sådan én kan meget vel vente lige om hjørnet, spår han,
- Jeg tror, den kommer inden for de næste 24 måneder. Det skyldes kombinationen af, at de store banker i Kina, USA og Europa holder igen med kreditudstedelserne og en meget lav international vækst.
