Vækst: Forbrugerne lægger stadigt mere på kistebunden
Indtægterne stiger, men forbruget er uændret. Det er stadigt bankbogen, der vokser hos gennemsnits danskerne. Og midtjyderne fører an med et direkte fald i forbruget.
Husstandene havde en gennemsnitlig nettoopsparing på lidt over 124.100 kr. mod 66.900 kr. i 2011.
Fra 2011 til 2015 steg rådighedsbeløbet fra 386.200 kr. til 441.800 kr., men selv om mulighederne for at booste den økonomiske aktivitet gennem forbrug altså i høj grad har været til stede, blev forbruget ved med at ligge på stort set det samme, nemlig 310.000 kr. pr. husstand.
Stigningen i det beløb, der kunne være blevet til omsætning i butikkerne er altså i stedet blevet brugt til opsparing, viser en ny opgørelse af vores forbrug fra Danmarks Statistik.
Midtjyder lægger på kistebunden
Tendenserne på landsplan gælder stort set også, når man ser på de enkelte regioner. Men det var især husstandene i regionerne Midtjylland, Nordjylland og Hovedstaden, der sparede mest op i perioden.
I 2015 lagde midtjyderne 141.700 kr. svarende til 33 pct. af deres rådighedsbeløb til side på bankbogen eller andre former for opsparing. Den andel var kun 17 pct. i 2011.
Forbrugerne i region Nordjylland og Hovedstaden sparede henholdsvis 26 pct. og 29 pct. af deres rådighedsbeløb op i 2015. Det tal var henholdsvis 18 pct. og 15 pct. i 2011.
Mens de stigende indtægter altså gennemsnitligt hovedsagligt gik til opsparing, gælder det ikke for forbrugerne i Region Midtjylland, viser tallene fra Danmarks Statistik.
Husstandene i regionen brugte i gennemsnit 275.600 kr. i 2015 mod 314.800 kr. i 2011. Det betyder at der i den region altså har været tale om et direkte fald på 12 pct. Regionen havde dermed landets laveste forbrug, men landets højeste opsparingsandel i 2015.
De øvrige regioner havde mere eller mindre et stabilt forbrug i denne periode, fortæller Danmarks Statistik.