23948sdkhjf

Coop.dk MAD 1 år: Salg fordoblet

Coop.dk MAD fejrer 1 års fødselsdag: Nu handler mere end dobbelt så mange dagligvarer på nettet
For et år siden havde Coop premiere på sit nye online supermarked, Coop.dk MAD, der leverer dagligvarer til døren over hele Danmark.

Siden er salget fordoblet - i forhold til den omsætning, der havde været i forløberen, Irma.dk.

Det fortæller Coop Danmark i en pressemeddelelse.

Målet er, at den skal fordobles yderligere i løbet af de kommende 12 måneder.

- Forklaringen på, at det går så godt er først og fremmest, at kvaliteten er blevet markant forbedret - vi har fx solgt mere ½ mio. bananer de seneste 12 måneder, at vi kan levere til hele Danmark, og at kunderne oplever, at varerne som minimum lever op til deres forventninger. Vores målinger viser, at kundetilfredsheden er steget eksplosivt det seneste år, siger kommerciel direktør Morten Viktor, Coop.dk MAD.

Der er især 3 områder, der har udviklet sig stærkt det seneste år:

1. Salget til Region Nordjylland er mere end seksdoblet
2. Vegetar-produkter er mere end fordoblet i salg
3. Kunderne køber næsten tre gange mere pålæg

- Folk handler hos os dels på grund af bekvemmeligheden, dels på grund af det store udvalg, hvor vi har ca. 40 specialbutikker, der kan opfylde de behov, selv store fysiske supermarkeder har svært ved at matche, siger Morten Viktor.

Den største barriere for, at nethandlen med dagligvarer vil vokse endnu hurtigere, er fastgroede vaner.

- Vi skal have flere til at prøve det, og ikke mindst få dem til at vænne sig til det. I den kommende tid kommer vi med forskellige nye tilbud, der vil gøre det endnu lettere, f.eks. intelligente indkøbslister og opskrifter. Allerede nu kan man også foretage indkøbene via sin telefon eller tablet, så man kan bestille varer, når man sidder i toget eller andre steder. Så leverer vi på det tidspunkt, der passer, siger Morten Viktor.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.144