23948sdkhjf

Expert-ejer straffet for at ignorere Danmarks Statistik

- Jeg får så mange e-mails, siger butiksindehaver.
Det er altid en god idé at læse alle sine mails.

Det måtte medindehaver af Expert i Rudkøbing, Birger Andersen, sande, efter at han i denne uge er blevet idømt en bøde for ikke at have svaret på henvendelser og rykkere fra Danmarks Statistik.

Det skriver Fyns Amts Avis .

- Hvis jeg var blevet ringet op af politiet angående den første anmeldelse, havde jeg reageret og kunne være sluppet med en bøde på 1500 kroner, forklarede Birger Andersen i retten og oplyste, at han dengang ikke anså e-mails fra Danmarks Statistik som noget, der nødvendigvis burde læses.

- Jeg får så mange e-mails. Mange af dem er irrelevante, og hvis jeg har set noget fra Danmarks Statistik, har jeg ikke åbnet det, fordi jeg ikke vidste, at jeg skulle reagere på det, sagde han.

Birger Andersen valgte at acceptere dommen, der lød på en bøde på 4000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095