23948sdkhjf

Københavns Lufthavn er andenbedst til shopping i verden

Lufthavnen er blandt andet blevet vurderet på udvalg, service og kvalitet.
For syvende gang har rejsebureauet Travellink gennemført en undersøgelse af alle verdens lufthavne, hvor man har spurgt 65.000 europæiske passagerer til deres oplevelse.

Det skriver Byens Ejendom .

Her lander Københavns Lufthavn på en samlet 25. plads og på flot andenplads, når det gælder shopping - kun overgået af lufthavnen i Tel Aviv.

- Undersøgelsen viser, at lufthavnens service, udvalg og kvalitet gør en forskel og påvirker den samlede rejseoplevelse, siger Erik Wikander, nordisk chef i Travellink.

Den samlede vinder i undersøgelsen blev Helsinki Airport, mens den dårligste lufthavn er Berlin Schoenefeld.

For at deltage i undersøgelsen skal lufthavnene mindst have haft 9 millioner passagerer/år og være vurderet af mindst 100 rejsende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109