23948sdkhjf

Krisemøde om købmanden i Sparkær

Borgere er utilfredse med lokalt plejehjems manglende opbakning.
I aftes holdt borgerne i Sparkær krisemøde på den lokale skole.

Baggrunden er, at Sparkærs plejehjem Nordstjernen ikke længere vil gøre sine indkøb hos den lokale købmand.

Det fortæller Skive Folkeblad .

- I Sparkær er der meget stor utilfredshed med Nordstjernens beslutning. Der har været kæmpet en hård kamp, hvor mange har lagt et meget stort arbejde i at få butikken renoveret og istandsat, således at Sparkær i dag har en meget flot og veldrevet købmandsbutik. Så det er helt uforståeligt, at Nordstjernen har besluttet ikke at ville handle hos den lokale købmand, siger Peder Lervad, der er borger i byen, i en mail til avisen.

Forstander for Nordstjernen, Bente Bay, forsvarer sig ved at henvise til, at Nordstjernen også er en virksomhed, der skal løbe rundt, og at beslutningen er taget med baggrund i en vurdering af pris, kvalitet og leverance.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079