23948sdkhjf

Forbrugerrådet advarer mod prisportaler

Der er mange faldgruber, når man skal sammenligne priser, og ikke alle portaler er uafhængige.
Når vi danskere skal have nye forsikringer, skifte mobilabonnement eller købe flybilletter, er der mange af os, der bruger prissammenligningssiderne.

De kan nemlig spare os for en masse tid, når vi er på jagt efter den bedste pris, skriver Finans.

Men du skal også tænke dig om, når du bruger prissammenligningssiderne. Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.

- Prisportaler kan være et ganske fint værktøj for forbrugerne, men der er nogle faldgruber i det. Det er f.eks. ikke sikkert, at den virksomhed, der står øverst, er den billigste og bedste, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

På nogle af prisportalerne kan virksomhederne nemlig købe sig til de bedste placeringer gennem annoncer.

Derudover er det ikke alle prisportaler, der er uafhængige og viser alle udbydere. Forbrugerrådet Tænk har bl.a. set en prisportal for flyttefirmaer, der kun viste priser fra flyttefirmaer, der alle var ejet af den samme mand. Nogle prisportaler kræver også, at virksomhederne betaler for, at de optræder på portalen.

Husk også at tjekke, at det er ens produkter, du sammenligner, når du kigger på priser. Især nogle produkter kan være svære at prissammenligne.

- På det finansielle område er det f.eks. svært at sammenligne priser, fordi det er nogle komplekse produkter. Køber du derimod et specifikt headset, har du med portalerne et meget godt værktøj til at finde det billigste produkt, siger Morten Brunn Pedersen til Finans.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071