23948sdkhjf

Dyrup i samarbejde med Idemøbler og Ilva

Kunderne tænker maling og møbler sammen, så nu gør kæderne det samme.
Idemøbler og Ilva indleder nu et samarbejde med malingproducenten Dyrup.

Baggrunden er, at kunderne i bolighusene ofte ønsker at blive inspireret til både nye møbler og nye farver på væggene, skriver Idemøbler i en pressemeddelelse.

De to kæder oplever, at mange kunder også vælger at male deres hjem, når de skifter møbler ud. Og ofte spørger kunderne til råds om, hvilke vægfarver der vil være gode til de møbler, de køber.

- Når man maler væggene i sit hus, får man lyst til nye møbler – og omvendt, når man køber nye møbler, får man tit lyst til også at få nymalet sit hjem. Så fremover kan vi inspirere til både møbler og boligtilbehør – og også til hvilke farvekombinationer på væggene, som vil passe, siger Tove Cortnum, Retail Concept Manager.

Tove Cortnum fortæller, at ideen til det nye samarbejde er opstået ud fra en efterspørgsel fra kunderne.

Både i bolighusene og på de sociale medier spørger kunder tit om, hvilke farver der er på væggene i de miljøbilleder, som bliver vist i Idemøblers og Ilvas kataloger.

Fremover kan kunderne derfor få farveprøver med fra IDEmøbler og ILVA, hvis de bliver inspireret af de farver, som bolighusene har brugt til væggene i deres udstillinger af møbler og boligtilbehør.

Derudover markedsføres Dyrups farver også i bolighusenes kataloger, nyhedsbreve og på sociale medier, så kunderne nemt kan få oplyst præcis den farvekode, der er brugt som baggrund på væggene i de miljøer, som fotografierne af møblerne er taget i.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141