23948sdkhjf

7-Eleven samarbejder med Cofoco om gourmetrestaurant

- Det bliver ret sjovt at vise folk, hvad det er, vi også kan, siger marketingchef.
Inden længe kan København byde velkommen til festivalen Dining Week, hvor byen sætter fokus på gode madoplevelser.

I den forbindelse slår 7-Eleven i samarbejde med forskellige partnere dørene op for restauranten ’7-Eleven Gourmet by Cofoco’ i Huset i Magstræde i centrum af København.

Det fortæller business.dk.

Den noget alternative restaurant vil kun eksistere under Dining Week, og i ugens løb byder den på en treretters menu sammensat af råvarer fra 7-Elevens samarbejdspartnere GRØD, Brødflov, Møllerup Gods, Simply Chocolate og Cofoco.

- Historisk set og gennem årtier har 7-Eleven været kendt for pølsehorn, cola, aviser og cigaretter. Nu har vi været på en rejse mod sundere alternativer med et ret højt kvalitetsniveau. Det bliver ret sjovt at vise folk, hvad det er, vi også kan, når vi folder de her koncepter ud på en tallerken med hvid dug og stearinlys i pæne lokaler, forklarer Charlotte Vendelbo Schrøder, indkøbs- og marketingchef i 7-Eleven.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109