23948sdkhjf

Slikbaron får fem års fængsel for svindel

Svindlede for cirka 37 millioner kroner.
En sjællandsk slikimportør er ved Retten i Næstved idømt fem års fængsel og en bøde på 25 millioner kroner for svindel med moms og slikafgift i millionklassen. Det skriver TV Øst.

Mouhamed Aboutaka, der også står bag flere slikbutikker, er fundet skyldig i samtlige anklagepunkter mod ham.

Det betyder, at han er fundet skyldig i svindel for cirka 37 millioner kroner.

Svindlen er foregået ved, at Aboutaka har fået leveret slik fra Sverige uden at betale moms og punktafgift.

Sagen har sit udspring i en ransagning af et lager i Slagelse i begyndelsen af 2015. Her fandt politiet tonsvis af slik. Store dele var dækket af rottelort.

Aboutaka har anket dommen.

ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078