23948sdkhjf

Købmand udstiller tyv på Facebook for anden gang

Det er i strid med persondataloven, men Poul Hansen nægter at rette ind.
Købmand Poul Hansen fra Meny i Vildbjerg har nu for anden gang udstillet en formodet tyv på Facebook, fortæller Herning Folkeblad.

Denne gang gik det ud over en tricktyv, der i sidste uge franarrede en ekspedient 1500 kroner fra kassen.

Det fik Poul Hansen til at lægge en usløret video med episoden på Facebook med ordene: "Pas på denne mand, han tager varer i butikken, og går til kassen og foregiver at han har købt varerne, og gerne vil af med dem igen, men »desværre« ikke har nogen bon!!"

Faktisk gav Poul Hansen tyven mulighed for at melde sig allerede dagen inden, da han lagde en sløret video op med en advarsel om, at sløringen ville blive fjernet, hvis ikke tyven betalte pengene tilbage inden næste dag.

Poul Hansen er godt klar over, at hans handlinger er i strid med persondataloven, og han er indstillet på at betale en eventuel bøde, der måtte komme.

-Min opfattelse er også, at hvis man fik lov at lægge disse billeder ud uden sløring, så ville det helt sikkert afholde mange fra at stjæle i butikkerne fremover. Og selvfølgelig skal man kun gøre det, når man er 100 procent sikker i sin sag, så ingen uskyldige hænges ud, siger Poul Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11