23948sdkhjf

Sundhedsudgifter løber løbsk

- Det er et sort hul rent økonomisk, som kan udvikle sig til at dræne vores kasser, siger kommunaldirektør.
Køge Kommunes samlede udgifter til sundhedsområdet er i årene 2012 til 2015 steget med 15 procent svarende til et beløb på 33 millioner kroner.

Det skriver Dagbladet Køge.

Netop dette illustrerer ganske godt den magtesløshed, der på visser områder hersker i kommunerne, når hele eller dele af regningen skal betales for behandlings- og genoptræningsforløb, hvor man reelt ingen indflydelse har.

Kommunaldirektør Peter Frost er bekymret for økonomien og ser behov for en drøftelse om, hvorvidt kommunerne er de rette til at løfte alle sundhedsopgaverne.

- Området er enormt svært for kommunerne, og udgifterne dertil stiger med raketfart, uden at man bliver kompenseret for det. Medicinen og behandlingerne bliver dyrere, og vi skal bare betale ved kasse ét. I øjeblikket finansierer vi det via effektiviseringer, men man er nødt til at finde ud af, hvordan man skal håndtere det i fremtiden. Det er et sort hul rent økonomisk, som kan udvikle sig til at dræne vores kasser, siger Peter Frost til Dagbladet Køge.

Køge Kommunes samlede udgifter til sundhed er i årene fra 2012 til 2015 steget fra 224 millioner kroner til 257 millioner.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079