23948sdkhjf

Flere ledige: 3F frygter at vækst flader ud

Flere tegn på opbremsning.
3F's a-kasse frygter en begyndende opbremsning på arbejdsmarkedet, efter at nye tal viser, at der over flere måneder har været en svagt stigende ledighed. Det skriver Fagbladet 3F.

- Arbejdsløsheden ligger stadig et godt stykke fra bundniveauet i 2008. I 3F’s a-kasse har vi fortsat knap seks procent ledige, og også vores ledighed er steget en smule de sidste måneder. Og det kan ikke forklares med ”teknik” på samme måde som Danmarks Statistiks tal, siger Eva Obdrup, forretningsfører for 3F’s a-kasse.

Hun frygter derfor, at der kan være tale om en begyndende opbremsning på arbejdsmarkedet.

- Arbejdsløsheden er faldet jævnt siden 2012, indtil sommeren 2016. Siden da er faldet stoppet. Det kan være et forvarsel om en opbremsning på arbejdsmarkedet, og det vil selvfølgelig være skidt, siger Eva Obdrup.

Ifølge 3F’s cheføkonom Frederik I. Pedersen er beskæftigelsen steget rigtig meget det seneste år. Men også her er der tegn på opbremsning, og økonomerne forventer at beskæftigelsen vil stige mindre i år end i 2016.

Frederik I. Pedersen siger, at forklaringen kan være, at væksten i 2016 ikke var specielt høj, og at der samtidig har været en vis økonomisk usikkerhed på markederne, blandt andet på grund af Brexit, det amerikanske præsidentvalg og generel opbremsning i verdenshandlen.

Med en stigning i november er der 113.200 ledige i Danmark, oplyser Danmarks Statistik.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094