23948sdkhjf

Dagrofa henter ny administrerende direktør til FoodService Danmark

Dagligvarekoncernen Dagrofa har ansat Christian J. Storinggaard som ny administrerende direktør i FoodService Danmark, hvor han overtager stillingen fra Henrik Clausen, som fratræder efter eget ønske.
Det er en international profil Dagrofa har hentet ind som ny administrerende direktør i FoodService Danmark.

Med bopæl i Zürich har Christian J. Storinggaard senest arbejdet som selvstændig management konsulent for konsulenthuse og kapitalfonde rundt omkring i Europa, med fokus på CRM og effektivisering af salgsprocesser og systemer.

Tidligere har Christian arbejdet som Vice President Facility Care EMEA i det amerikanske selskab Ecolab, General Manager i Nilfisk-Advance samt bestridt en række internationale positioner i det engelske Dyson Limited.

- Jeg har nok fået et af de mest spændende job i dansk fødevarehandel. FoodService Danmark er et selskab med et stort potentiale og masser af dedikerede og dygtige medarbejdere, så jeg ser frem til komme i gang med implementeringen af den fremadrettede vækstplan, som skal gøre FoodService Danmark til markedsleder, udtaler Christian J. Storinggaard.

Med ansættelsen takker nuværende administrerende direktør Henrik Clausen af efter en lang årrække i selskabet.

- Efter tolv fantastiske år i FoodService Danmark ser jeg med stolthed tilbage på de resultater, vi har skabt, og den stærke velkonsoliderede virksomhed vi har fået opbygget. Det har været et stort privilegium de seneste godt 3 år at stå i spidsen for en fantastisk virksomhed med så mange dygtige og engagerede medarbejdere. De kommende års vækstplan for FoodService Danmark er nu nået til et nyt kapitel, og da jeg samtidig gerne vil prøve kræfter og bruge mine erfaringer i en anden virksomhed, synes jeg, at tiden nu var rigtig til at stoppe, udtaler administrerende direktør Henrik Clausen.

Christian J. Storinggaard tiltræder i stillingen den 1. februar 2017.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079