23948sdkhjf

Imercos tilbudsavis er nu et aktivt tilvalg

Imerco ændrer i distributionen af kædens tilbudsavis i 2017. Det bliver derfor et aktivt tilvalg for den enkelte forbruger at modtage Imercos tilbudsavis i det nye år.
Flere og flere danskere læser tilbudsaviser via hjemmesider, sociale medier eller apps, og samtidig er der flere, som tilmelder sig Nej Tak+ ordningen eller helt fravælger reklamer i postkassen. Der ses derfor en stigende tendens mod at tilbyde forbrugerne aktivt at tilmelde sig tilbudsaviser.

Hos Imerco følger man med den digitale udvikling, og virksomheden ser det som en forbedret service, at kunderne nu aktivt kan sige ja tak til at modtage tilbudsavisen med posten, uanset hvor i landet de bor, eller læse den digitalt, som flere og flere vælger at gøre, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har valgt at ændre i distributionen af vores tilbudsavis, så vi bedre kan målrette omdelingen af tilbudsavisen, og samtidig er det en mere miljøvenlig løsning. Vi ser det som en klar fordel, at de kunder, som rent faktisk er interesseret i vores tilbudsavis, selv går ind og tilmelder sig avisen, udtaler marketing- og kommunikationschef Mette Willingshøj.

- Vi skal følge med udviklingen og være til stede dér, hvor vores kunder søger efter vores tilbudsavis. Men vi skal også holde fast i printudgaven af tilbudsavisen, da der stadig er mange af vores kunder, som efterspørger den fysiske avis. Derfor fastholder vi omdelingen af den fysiske tilbudsavis i nærområderne omkring vores butikker. Med ændringen af vores distribution har vi fundet den perfekte kombination med en mere målrettet omdeling og muligheden for, at vores kunder aktivt kan gå ind og tilmelde sig vores tilbudsavis, så de stadig får den leveret i deres postkasse, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.192