23948sdkhjf

Ny spiller blander sig på det danske streamingmarked

Amazon Prime Video er nu tilgængelig for danskere. Tjenesten byder blandt andet på tidligere Top Gear-trio.
Netflix, HBO Nordic, Viaplay og de øvrige udbydere af streamet videoindhold har fået en ny konkurrent på det danske marked.

Det er streamingtjenesten Amazon Prime Video, der ifølge en pressemeddelelse nu åbner for kunder i Danmark.

Prisen for at benytte tjenesten bliver 5,99 euro pr. måned, svarende til knap 45 kroner.

Det er muligt at få abonnementet til halv pris de første seks måneder i en introduktionsperiode.

Det kræver en smartphone eller tablet med Android eller iOS-styresystem at benytte tjenesten, som dog også kan ses via PC eller via den indbyggede app, der findes i visse nyere fjernsyn.

Som abonnent får man blandt andet mulighed for at følge holdet fra det populære BBC-bilprogram "Top Gear", Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May.

Deres makkerskab er genoplivet i programmet "The Grand Tour", som er den nye tjenestes store trækplaster.

Derudover byder Amazon Prime Video også på andre tv-serier og film.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078