Carl's Jr. rykker ind i Storcenter Nord
Det er første gang, at burgerkæden ikke placeres ved en Bilka.
Restauranten får plads til 135 spisende gæster, og den skal ligge i Rasmus Klump-restaurantens tidligere lokaler.
Det er første gang i Danmark, at en Carl's Jr.-restaurant åbner selvstændigt - uden at være i tilknytning til en Bilka-forretning. Det er dog stadig Dansk Supermarked, der står for kæden:
- Det er vores første stand alonerestaurant i et center, og vi har store forventninger. Restauranten har en fantastisk beliggenhed ved et af centrets samlende torve, og samtidig kommer vi til at have gode muligheder for udeservering, siger head of franchise Michael Hald.