23948sdkhjf

Bestseller overvejer at bøje sig for pres

Tøjfirmaet vil undersøge muligheden for at lade medier og ngo'er kontrollere fabrikker.
Indtil nu har Danmarks største tøjfirma, Bestseller, konsekvent afvist at fortælle om, hvilke fabrikker virksomheden benytter i Bangladesh, fortæller Politiken.

Men nu er virksomheden muligvis ved at ændre holdning.

Bestseller har modtaget meget kritik for manglende åbenhed, mens virksomhedens selv fremhæver sit nære samarbejde med fabrikkerne, som jævnligt besøges af både uafhængige kontrollører og kontrollører fra virksomheden.

Mogens Werge, CSR-og kommunikationsdirektør i Bestseller, siger dog, at for ham er åbenhed over for blandt andet medierne ikke et mål i sig selv.

- I min verden er transparens ikke et mål i sig selv. Det er det åbenbart hos Mellemfolkeligt Samvirke og Clean Clothes Campaign. I min verden er det et middel til at opnå et mål om at sikre for eksempel nogle ordentlige arbejdsvilkår. Men det er et blandt mange midler, siger han.

Han mener, at især de to ngo'er Mellemfolkeligt Samvirke og Clean Clothes Campaign forsimpler problematikken, men han siger, at virksomheden overvejer, om kampen er tabt på forhånd.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078