23948sdkhjf

Friis indfører innovativt parkeringssystem

Væk med kø-dannende bomme og tidskrævende p-billetter.
Med 850 parkeringspladser i hjertet af Aalborg har Friis Shoppingcenter for mange været den foretrukne parkeringsplads i Aalborg.

Men fremover er det ikke kun den gode placering og lave timepris, der gør Friis Shoppingcenter til et af de mest attraktive parkeringssteder i Aalborg centrum, skriver centret i en pressemeddelelse.

Et nyt parkeringssystem skal gøre parkering nemt og ikke mindst brugervenligt.

Det tager udgangspunkt i automatisk nummerplade-genkendelse, der registrerer nummerpladen ved ind- og udkørsel. Derfor fjernes de velkendte bomme, så der skabes et bedre flow i trafikstrømmen. Det er en klar fordel, der vil minimere risikoen for kø betragteligt.

Betalingssystemet bliver ligeledes opdateret med klare fordele for brugeren. Betaling kan fortsat ske via traditionelle betalingsautomater som hidtil, men ved registrering i en app eller på hjemmeside er det muligt at betale online i op til 48 timer efter parkeringen.

Man kan dog også registrere sig som kontokunde, hvor betaling bliver trukket helt automatisk fra kreditkortet ved udkørsel af parkeringskælderen.

Ved glemt betaling bliver der sendt en opkrævning med posten.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078