Danmarks bedste købmænd kåret
Årets Danish Retail Award gik til købmænd fra København og Korsør.
Fredag den 30. september blev de hædret for deres entusiastiske og målrettede indsats som købmænd, da Danish Retail Award 2016 – tidligere Tuborgfondets Retail Award - blev uddelt ved et stort arrangement på Børsen i København.
Med 2016 prisen følger en studietur til Dubai, hvor vinderne sammen med årets øvrige modtagere af Danish Retail Award vil opleve detail i verdensklasse - guidet af detaileksperter fra ZCB DetailGruppen.
Bag den årlige prisuddeling Danish Retail Award står Dansk Erhverv, ZBC DetailGruppen og Dansk Handelsblad og en jury af eksperter inden for dansk detailhandel.