23948sdkhjf

Kendt dansk luksuschokolade rykker til Dubai

Peter Beier er kommet "flyvende fra start" på Palmeøen i Dubai
Den danske chokoladeproducent Peter Beier har åbnet en stand i et nyt kæmpe chokoladeforum i centrum af Dubai.

Salget er kommet "flyvende fra start," lyder det fra Peter Beier, der bl.a. har solgt chokolade for over 100.000 kr. til en enkelt kunde allerede inden den officielle åbning.

Det skriver FødevareWatch.

Bag aftalen står tre bastante herrer, der har netop har åbent et chokolademekka i Dubai kaldet Boutique le Chocolat. Det drejer sig om Dubais emir, De Forenede Arabiske Emiraters premiereminister og sheik Mohammed. Som det eneste nordiske chokolademærke har de valgt Peter Bier til at få en stand i det store chokoladecenter midt på Palmeøen i Dubai.

- For os er det et vindue, næsten som det at ligge i lufthavnen. Det er en trædesten videre ud til hele den region, siger Peter Beier og fortsætter:

- Jeg har gjort mig rigtig mange overvejelser. Jeg har været længe om at sige ja. Men deres seriøsitet har vist sig at være meget grundig. Desuden fik vi en god placering, og nu har det har vist, at vi er det næstbedst sælgende brand.

Peter Beier sælger til Boutique le Chocolat af fabrik, og får derved ikke en højere pris, end til hvilket som helst andet mellemled, tilføjer Peter Beier. Kontakten begyndte for to år siden efter, at nogle repræsentanter havde smagt chokolade fra Peter Beiers butik i Kastrup Lufthavn.

- Det har været en elefantfødsel, for at sige det lige ud. Men det er sindssygt positivt, og der er virkelig grund til optimisme. Man ved selvfølgelig aldrig, hvad fremtiden bringer, men lige nu er vi det næstbedst sælgende brand ud af 24. Lad os sætte hak ved det, siger han til FødevareWatch.

Peter Beier kan ikke på nuværende tidspunkt vurdere, om det får konsekvenser for den danske del af forretningen i udvidelse af produktionsfaciliteter. Men fortæller, at han "har sendt rigtig meget derned," allerede inden, at Boutique le Chocolat har haft officiel åbning. En enkelt kunde har således brugt 100.000 kr. i hans butik.

Peter Beier ser store perspektiver i åbningen, der officielt er 1. oktober.

- Det være at det Boutique le Chocolat kommer til at gentage sig 20 gange i hele den region. Det kan også være, at nogle kontakter mig for at åbne selvstændige butikker, siger Peter Beier.

- Forleden havde jeg besøg af to fra Saudi Arabien, der gerne ville have licens på vores flødeboller. Vi må sige, at der er noget i vores DNA, de virkelig godt kan lide, slutter han.

Ud over 24 chokolademærker, er der eksempelvis en chokoladerestaurant der blandt andet serverer chokoladebrugere og du kan lave din egen chokolade.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078