Tulip styrer mod underskud
Det vil tage et par år at få virksomheden på højkant igen, vurderer direktør.
- De seneste tre år er indtjeningen i britisk detailhandel halveret - blandt andet som følge af et kolossalt prispres fra discountkæder som Aldi og Lidl. Det prispres sender detailkæderne videre til deres leverandører i blandt andet fødevareindustrien. I den situation vinder man kun ordrerne, hvis man er vanvittig skarp på prisen og tilbyder en høj leveringsservice, forklarer Jais Valeur, adm. direktør i slagterikoncernen Danish Crown, der ejer Tulip.
Direktøren erkender åbent, at virksomheden ikke har været skarp på omkostningerne og derfor er sakket bagud i forhold til konkurrenterne.
Han mener ikke, at Tulip er blevet dårligere, men konkurrenterne er bare blevet meget bedre, siger han.
Jais Valeur vurderer, at det vil tage et par år at få skuden på ret køl igen.