23948sdkhjf

Design Denmark skal finde ny direktør

Internationalt topjob lokkede - og nu må designorganisation se sig om efter en ny til jobbet.
I 3 år har Morten Grøn været direktør for Design Denmark og har ikke mindst stået i spidsen for fusionen mellem Danish Design Association og Danske Designere.

Nu mister designvirksomhedernes medlemsorganisation sin topfigur. 1. oktober tiltræder han i en direktørstilling hos den svenske medicinalgigant Sobi.

Bestyrelsesformand Martin Delfer taknemlig over Morten Grøns indsats. Han fremhæver hans arbejde for at ændre designorganisationen fra traditionel brancheorganisation til at være en aktiv alliance og projektorganisation, som han kalder det.

- Morten har gjort et mesterligt stykke arbejde med at udvikle Design denmark og samle designbranchen. Sammen med sekretariatet, har han en stor del af æren for, at vi nu står så stærkt, som vi gør. Med sin professionalisme, politiske tæft og empatiske facon, har han skabt tætte alliancer på tværs af branchen, industrien og designuddannelserne, og været med til at sikre, at Design denmark i dag står som et fyrtårn for designere og virksomheder, siger Martin Delfer.

Morten Grøn siger, at han er stolt af at have gjort organisationen stærkere end nogensinde.

- Jeg har haft det privilegium at samarbejde med et utal af fantastiske og kreative mennesker, og der er gennemført virkelig spændende initiativer og projekter - både internt i branchen og med eksterne spillere. Potentialet for Design denmark er kun blevet større, og organisationen er samtidig tunet med en dygtig arbejdende bestyrelse og et stærkt sekretariat, så jeg ved, jeg overlader min plads til en heldig kvinde eller mand.

Et ansættelsesudvalg skal nu udpege Morten Grøns afløser, men allerede nu er den tidligere medlemschef Henrik Weiglin blevet indsat i en nyoprettet rolle som vicedirektør og skal danne duo med den kommende topfigur.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084