1.200 handelshindringer truer danske virksomheder
Europæisk industriorganisation beder om hjælp fra EU-kommissionen.
Modelfoto: Colourbox
En optælling foretaget af Dansk Industri (DI) på baggrund af data fra Verdenshandelsorganisationen WTO viser således, at hvor der i 2010 var sat 324 handelsrestriktioner i værk i verdens 20 største økonomier, så var antallet af snærende bånd for den frie handel i maj i år nået op på 1.196. Det skriver netmediet dibusiness.dk.
Udvikling kan få mærkbare konsekvenser for verdenshandlen og de danske eksportvirksomheder, fortæller Peter Thagesen, underdirektør i DI.
- Den voldsomme udvikling i antallet af handelsbarrierer er dybt bekymrende. Når den fri handel på tværs af landegrænserne bliver svækket af handelshindringer, går det ud over både virksomhederne og forbrugerne. Virksomhederne får sværere ved at sælge deres varer og forbrugerne får sværere ved at få de varer, som de efterspørger, siger.
En af de danske virksomheder, der har mærket konsekvenserne af udviklingen er elektronikvirksomheden Linak, der blandt andet eksporterer sine elektriske motorer til Tyrkiet.
Siden efteråret har Tyrkiet imidlertid krævet dokumentation for de såkaldte CE-certifikater. Det betyder, at Linak kan risikere at blive afkrævet ny dokumentation for op mod 20.000 forskellige produkter, fordi Tyrkiet ikke vil godkende de nuværende erklæringer.
- Vi har heldigvis en god dialog med tyrkerne, men det har bare aldrig været meningen, at man skal dokumentere CE-mærket på hvert enkelt produkt, siger Thorkild Nielsen, international chef hos Linak.
Problemet er så omfattende, at den europæiske industriorganisation Orgalime nu har bedt om hjælp fra EU-kommissionen på vegne af sine medlemmer.
- Tyrkerne har forklaret, at de bliver nødt til at tjekke alle varer fra Europa grundigt, fordi de frygter at blive oversvømmet af kinesiske varer, når Kina inden længe får bedre adgang til EU. Men lige nu betyder det, at vi har varer liggende på et toldlager, som ikke kan komme videre. Det arbejder vi selvfølgelig på at løse, siger Thorkild Nielsen.
Baggrunden for den voldsomme vækst i handelsbarrierer er finanskrisen. I kølvandet på krisen valgte mange lande at indføre handelsrestriktioner for på den måde at hjælpe deres hjemlige industri og arbejdspladser.
Forventningen var, at disse tiltag blev fjernet igen, når krisen var aftaget, men det er ikke sket. Tværtimod, så blev der alene i perioden fra oktober 2015 til maj 2016 indført 145 barrierer for fri handel.
Samtidig er den politiske retorik blev skærpet. Tidligere tiders lovprisninger af fri handel er både i USA og Europa erstattet af en større grad af skepsis. Det afspejler, at store befolkningsgrupper mener, at den frie handel fører til færre frem for flere job.
- Opbakningen til den fri handel kan ikke tages for givet. Den skal der kæmpes for. Der ligger et stort arbejde foran os med at forklare, at frihandel gavner både jobskabelsen og de danske virksomheder, siger underdirektør i DI Peter Thagesen.