23948sdkhjf

Nyt køkkenmekka ved københavnsk trafikknudepunkt

Denne kæde får mere end 200 nye kvadratmeter i hovedstaden.
Københavnerne i bydelen Valby har fået en ny køkken- og badbutik, skriver lokalavisen Valby.

Aubo har netop slået dørene op for mere end 200 kvadratmeter udstilling på Torveporten tæt på trafikknudepunktet med Ny Ellebjerg Station.

31-årige Kenneth Pedersen er trods sin unge alder allerede en erfaren køkkenmontør og butiksindehaver, og han står bag Valby-butikken.

- Gennem de seneste fire år har jeg drevet en Aubo Køkken og Bad i Slagelse, som fortrinsvis har koncentreret sig om erhvervssalg til firmakunder som f. eks. boligforeninger, men jeg har længe kigget efter de helt rigtige lokaler i Valby, hvor der er plads, mulighed for at parkere og stort grundlag for privatkunder, og denne del af Valby, ved det gamle Grønttorv, er der jo store bebyggelsesplaner for. Så det er helt perfekt nu, og det bliver kun bedre i fremtiden, siger Kenneth Pedersen til Lokalavisen Valby.

Udstillingen bærer præg af de trends, der er på vej frem. Flere naturmaterialer som træ og natursten og mere varme i udtrykket og mere farve end blot hvid. Det prøver Aubo allerede at ramme i år, selv om det tager "to år for en Milano-trend at slå igennem", som Kenneth Pedersen udtrykker det over for avisen.
Læs mere om: Aubo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099