23948sdkhjf

Mobilbetalinger kan belønne de loyale kunder

Coop arbejder på en medlems-app, der skal udnytte mulighederne ved mobilbetalinger.
Mobilbetalinger er meget hurtigt blevet meget populære, og i et interview med Børsen spår koncernchef for Coop, Jan Madsen, en lys fremtid for teknologien.

- Jeg kan sagtens forestille mig, at mere end halvdelen af transaktionerne i 2020 vil ske via mobilen, siger han til avisen.

Han fortæller desuden, at supermarkedskæden er ved at udvikle en app, der skal høste fordele ved den nye teknologi ved at integrere det mobile dankort med kædens medlemsfordele.

En sådan app kaldes en 'wallet' eller en digital tegnebog, og Jens Freiberg, direktør for IT Business Support i Dansk Supermarked, vurderer, at den form for apps vil få afgørende betydning for fremtiden for mobilbetalinger.

- Hvis de løsninger, der kommer på markedet, giver kunderne værdi i forhold til at betale med plastikkortet, tror jeg, at det mobile dankort kan få ret stor succes, siger han.

Originalartikel: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/...

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078