23948sdkhjf

SmartGuy-stifter vil sælge rideudstyr

Vil tilbyde 70 forskellige brands via online-butik.
Christian Bjerre Kusk, der i 2000 stiftede SmartGuy, har kastet sig over et nyt projekt, hvor der skal sælges rideudstyr til landets mange udøvere inden for ridesporten via en netbutik, skriver Nordvestnyt Holbæk/Odsherred.

Navnet på butikken bliver RidersDeluxe.dk.

- Vi vil gerne kunne fokusere alt på at være en online-spiller. Det skal være det, vi tænker på dagen lang, når det kommer til for eksempel markedsføring online, nyhedsbreve og kommunikation på sociale medier, siger Christian Bjerre Kusk.

Den nye virksomhed, som allerede er officielt åbnet, har etableret et lager i Køge, hvorfra det bestilte rideudstyr vil blive sendt af sted.

Ifølge Christian Bjerre Kusk vil virksomheden kunne tilbyde 70 forskellige brands inden for både fritidstøj, udstyr til heste og beklædning til ridning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078