23948sdkhjf

Online-supermarkedet Osuma.dk er nu landsdækkende

Udvider med 103 postnumre på Sjælland.
Osuma.dk har udvidet butikken med 103 nye postnumre på Sjælland og dækker således hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Udvidelsen er en helt naturlig udvikling for Osuma.dk. Vi har udviklet et bundsolidt koncept, som er skalerbart. Der er ingen grund til at snyde de potentielle kunder på Sjælland for vores gode service, udtaler administrerende direktør, Carsten Milek Pahlke.

Onlinesupermarkedet, som for nylig kunne berette om sorte tal på bundlinjen i første kvartal, ser meget positivt på fremtiden. Flere områder, optimeret distributionsform og fokus på kundens oplevelse på hele rejsen er fortsat opskriften for onlinesupermarkedet, fortæller virksomheden.

- Vi vil gerne være danskernes fortrukne online supermarked. Det kræver naturligvis, at vi giver folk muligheden for at bruge os. Vi har fået mange henvendelser fra ærgerlige Osuma-brugere, som vi ikke har kunnet komme ud til – før nu. Vi glæder os meget til at gøre hverdagen nemmere for endnu flere, siger han.

Udover flere postnumre, kan Osuma.dk nu også tilbyde lørdagslevering samt flere leveringsintervaller til en lang række kunder.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078