23948sdkhjf

Populær Starbucks udvider i Salling

Kaffebaren udvider med en ekstra etage på første sal i stormagasinet ved women’s fashion.
Siden Starbucks åbnede i Salling for nu tre år siden, er efterspørgslen på café- og loungestolene med strøgudsigt til kaffeoplevelsen bare blevet større og større, og det får nu Starbucks til at udvide kaffebaren til to etager, skriver Salling i en pressemeddelelse.

Udvidelsen giver Starbucks 30 ekstra siddepladser på første sal i stormagasinet med strøgudsigt gennem panoramavinduerne. En spiraltrappe fra den eksisterende kaffebar kommer til at forbinde de to etager.

- Starbucks i Salling er blevet en populær oase. Det kan vi se, fordi der er stor rift om pladserne, og det behov vil vi gerne imødekomme. Som moderne stormagasin ønsker vi at tilbyde mange små oaser på shoppingturen. Med udvidelsen kan vi tilbyde en fantastisk udsigt over Strøgets liv, som tidligere var gemt væk bag hylder med tøj, siger Marianne Bedsted, der både er direktør for Salling og for franchisekæden Starbucks samt og Carl´s Jr. i Danmark.

Håndværkerarbejdet med at installere spiraltrappen og nyindrette lokalerne for Starbucks vil stå på i ferieugerne, hvor det er til mindst gene for kunderne, og den nye, udvidede Starbucks åbner med dj-musik og gode 50 procents kaffetilbud fredag 12. august.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078