23948sdkhjf

Formland vil sætte fokus på farver

Formland vil indrette særlige områder med fokus på forskellige trends i tiden.
I den såkaldte "trendzone", der har fået navnet Focus, vil der under Formland Autumn blive zoomet ind på fem universer, som hver især repræsenterer en trend i tiden.

"Her vil farver, teksturer og materialer smelte sammen med lys og interiør, så de besøgende kan rette fokus på lige netop den trend, som de vil hente inspiration fra," skriver Formland i en pressemeddelelse.

Området vil være indrettet af FlyHelsted, som består af indretningsarkitekt Mille Fly og fotograf Sofie Helsted, der har skabt fem trenduniverser, som under navnene Pop-up Morning, Elemental Living, Off Beat Party, Artisan Dining og Red Dessert Lounge vil skabe hvert deres visuelle udtryk, hvor de besøgende kan hente inspiration.

Her er fokus på materialernes overflader fra sarte pasteller til de mere eksotiske mønstre og dybe farveskalaer og matte strukturer.

- Farverne er mere dominerende, end de har været længe. Vi er blevet mere åbne og modige og tør vælge mere dristige farver, teksturer og materialer til møbler og vægge, fortæller Mille Fly og fortsætter:

- Men mange synes stadig, at det er lidt svært, og derfor har vi med Fokus arbejdet på at formidle farver, overflader og strukturer på en måde, så det kan give god inspiration.

Foruden Focus vil der være to andre trendzoner på Formland Autumn under navnene Love is in Bloom og Food & Chocolate Festival.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089