Barkholts Radio & Tv er flyttet til Hjørring
Radio- og tv-forretningen åbner ny stor butik på Frederikshavnsvej 76 i Hjørring.
- Og det er selvfølgelig et stort skridt at flytte til Hjørring, men vi skal gøre noget for at sikre os, at vi kan få 29 gode år mere, siger Lasse Pedersen, der overtog butikken for godt et år siden.
Butikschef bliver Teddy Mylund, som kunderne i Hjørring allerede kender fra den nu lukkede Fona-forretning.
Lasse Pedersen har valgt at beholde navnet Barkholts Radio & Tv, fordi firmaet gennem mange år har oparbejdet et godt renommé og er kendt i en stor del af Nordjylland, fortæller indehaveren til avisen.