23948sdkhjf

Swipp runder de 22.000 erhvervsaftaler

Alene det sidste halve år har Swipp indgået mere end 8.000 nye aftaler.
Et stærkt samarbejde mellem Swipp og de mere end 70 pengeinstitutter, der står bag Swipp, og nye, enklere erhvervsaftaler er blandt årsagerne til, at Swipp kan fejre sit bedste halvår nogensinde, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Med et gennemsnit på 260 nye aftaler pr. uge og flere end 1000 pr. måned kan de danske forbrugere nu bruge Swipp i mere end 22.000 butikker landet over.

- Det glæder mig, at både nationale kæder og små lokale butikker har fået øjnene op for de lave omkostninger, der er forbundet med Swipp-løsningen. Vi har bestræbt os på at lave enkle og transparente aftaler uden noget fikumdik samt at lave smarte løsninger, som gør det let for butikkerne at kaste sig ud i mobilbetaling, forklarer Martin F. Andersen, CEO for Swipp.

De nyeste kunder tæller bl.a. Dagrofa (Meny, Spar og Min Købmand), Lidl, Bjarne Nielsen Biler, Restaurant Flammen og Bauhaus.

- Vi ønsker at gøre det så nemt som muligt for vores kunder, når de skal betale ved kassen. Og for nogle af dem er det, at de nu hellere vil betale med mobilen fremfor kortet. Vi ønsker dog ikke, at kunderne skal overvældes af en masse bokse ved kasseapparatet, og derfor er gode integrationsløsninger virkelig noget, vi foretrækker. En håndscanner-løsning som Swipps er billig for os at implementere og nem for kunderne at navigere i, siger Per Ahlmann Andersen, IT-direktør fra Dagrofa.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093