23948sdkhjf

Rema 1000 DNA-sprayer røvere i samtlige butikker

Både Rema 1000 og Dansk Supermarked har haft så gode erfaringer med den form for tyverisikring, at virksomhederne nu har valgt at rulle det ud til en lang række butikker.
Når butikker skal sikre sig mod røveri, så er det nyeste våben en usynlig DNA-spray, som kan spores i måneder efter forbrydelsen.

Det skriver DR Syd.

Sprayen mærker røverne på tøj og krop og lyser op under uv-lys.

Rema 1000 installerer DNA-sprayen i alle kædens 276 butikker, mens Dansk Supermarked installerer den nye form for tyverisikring i 50 Netto-forretninger.

Det skal skabe tryghed for kunder og medarbejdere, fortæller sikkerhedschef i Rema 1000 Peter Bruun.

- Vi har testet den her løsning i et års tid, hvor vi ikke har haft nogle røverier. Derfor har vi vurderet, at det skal rulles ud til alle vores butikker, siger han til DR Syd.

Rema 1000 har testet DNA-sprayen i 10 butikker, mens systemet har været installeret i ni udsatte Netto-forretninger.

Christian Østergaard, der er leder af den kriminalpræventive afdeling hos Syd og Sønderjyllands Politi, er positiv over for butikkernes brug af sprayen.

- Vi er glade for alle initiativer, der gør det mere bøvlet at være røver. Brugen af DNA-spray har haft rigtig gode effekter indtil nu, siger han til DR Syd.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112