23948sdkhjf

Danske Licens Spil får kritik for slogan

Danske Licens Spil A/S vildleder forbrugerne med sit slogan ”Til glæde og til gavn”.
Forbrugerombudsmanden vurderer, at Danske Licens Spil A/S vildleder forbrugerne med sit slogan "Til glæde og til gavn", og ombudsmanden har nu bedt spiludbyderen om at præcisere sloganet, hvis det fremover vil bruge det i sin markedsføring af spil.

Det fortæller Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Forbrugerombudsmanden beder Danske Licens Spil om at stoppe med at bruge sloganet ”Til glæde og til gavn” i sin markedsføring af spil, med mindre spiludbyderen præciserer, at overskuddet går til staten og ikke til udlodningsmidlerne, dvs. velgørende formål.

Danske Licens Spil er en del af Danske Spil-koncernen og udbyder blandt andet sportsspil og online casino til forbrugerne. Overskuddet fra salget går til staten og til konsolidering af selskabet.

Danske Spil-koncernen har i de seneste 10 år brugt sloganet ”Til glæde og til gavn.”

- Danske Licens Spil vildleder, når det bruger sloganet ”Til glæde og til gavn”, fordi forbrugerne typisk forbinder det med støtte til velgørende formål. Det er baggrunden for, at jeg har bedt selskabet om at præcisere sloganet, siger Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.

- Jeg har været i dialog med Danske Licens Spil, der har bekræftet, at det fremover vil bruge sloganet, så det ikke vildleder forbrugerne. Det er jeg meget tilfreds med, fortsætter hun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078